Disputas: Pål Suren - Epidemiologi

Cand.med. Pål Suren ved Institutt for helse og samfunn vil forsvare sin avhandling for graden philosophiae doctor (ph.d.): Risk Factors for Autism Spectrum Disorders

Prøveforelesning

Se prøveforelesning

Bedømmelseskomité

  • 1. opponent: Professor Nigel Paneth, Michigan State University, College of Human Medicine, East Lansing, USA
  • 2. opponent: Professor Andrew Pickles, Institute of Psychiatry, King’s College London, England
  • 3. medlem av bedømmelseskomiteen: Professor Ingrid Melle, Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo

Leder av disputas

Professor Petter Brandtzæg, Institutt for klinisk medisin, Universitetet i Oslo

Hovedveileder

Direktør Camilla Stoltenberg, Nasjonalt folkehelseinstitutt, Nydalen, Oslo
 

Sammendrag

Bruk av folsyretilskudd tidlig i graviditeten kan gi redusert risiko for å få barn med barneautisme (klassisk autisme). Dette er et av funnene i Pål Suréns doktoravhandling, som bygger på en delstudie av autisme i Den norske mor og barn-undersøkelsen (MoBa). Mødre som tok folsyre i tidsrommet fra 4 uker før til 8 uker etter starten av svangerskapet hadde 39% reduksjon i risiko for å få barn med barneautisme. Det var ingen reduksjon forbundet med bruk av andre kosttilskudd som tran, omega-3-fettsyrer eller multivitaminstilskudd.

En annen studie i doktorgradsarbeidet viser at foreldre med fedme (kroppsmasseindeks over 30) ved starten av svangerskapet har økt risiko for å få barn med autisme. Tidligere studier har også vist at fedme hos mor er forbundet med økt risiko for utviklingsavvik hos barn, men disse har ikke inkludert opplysninger om fars høyde og vekt. Surén og medarbeidere viser at effekten av fedme hos mor delvis blir borte når man justerer for fedme hos far, og sett under ett er fars fedme en sterkere prediktor for autismerisiko enn mors fedme.  Forklaringen på assosiasjonen med fars fedme er ikke kjent, men det kan ligge genetiske mekanismer bak.

Avhandlingen består i tillegg av en studie som beregner forekomsten av autisme, ADHD, epilepsi og cerebral parese hos barn i Norge, samt en studie av vekstmønstre for lengde, vekt og hodeomkrets i tidlig barndom hos barn med autisme.

MoBa inkluderer 114 500 barn og deres foreldre. Barna ble født i årene 1999―2009 og kommer fra hele Norge. Foreldrene ble rekruttert ved første ultralydundersøkelse i svangerskapet. Familiene er senere fulgt opp med blodprøver og spørreskjemaer. Det hentes også inn data gjennom delstudier av spesifikke sykdommer og koblinger til nasjonale helseregistre. Autismestudien har identifisert MoBa-deltagere med autismediagnoser gjennom spørreskjemabasert screening, henvisninger fra foreldre og helsepersonell, samt koblinger med Norsk pasientregister.

Kontaktperson

For mer informasjon, kontakt Kari-Anne Bjørnerud

Publisert 14. feb. 2014 13:54 - Sist endret 20. feb. 2014 12:27