Disputas Christian Tjagvad

Fredag 25. november vil Cand.med. Christian Tjagvad forsvare sin avhandling for graden ph.d. (philosophiae doctor): Addictive medication in relation to drug treatment and overdose death.

Sammendrag

Stærke smertestillende lægemidler og angstdæmpende lægemidler er vigtige behandlingsmuligheder i medicinsk praksis. Samtidig er de afhængighedsskabende og kan også misbruges og føre til overdosisdødsfald.

Det er en udfordring, at der ordineres meget af disse lægemidler til stofbrugere i Danmark og Norge, og at lægemidlerne er involveret i et betydeligt antal overdosisdødsfald hos stofbrugerne.

I sin afhandling Addictive medication in relation to drug treatment and overdose death har Christian Tjagvad og hans kollegaer undersøgt brugen af afhængighedsskabende lægemidler blandt stofbrugere i behandling og i forbindelse med overdosisdødsfald.

De fandt en uhensigtsmæssig ordinationspraksis af afhængighedsskabende lægemidler til stofbrugerne. Lægemidlerne blev ordineret i doser, der var højere end anbefalet. Derudover blev der ordineret flere typer af afhængighedsskabende lægemidler samtidigt og benyttet flere forskellige ordinerende læger.

En uhensigtsmæssig ordinationspraksis kan både gøre skade på stofbrugerne i behandling men også stofbrugerne udenfor behandling, da det øger risikoen for videregivelse/salg af lægemidlerne. Fælles for begge disse grupper var, at lægemidlerne var en medvirkende årsag til overdosisdødsfald blandt stofbrugerne.

Vores budskab er, at den uhensigtsmæssige ordinationspraksis i Danmark og Norge kan være en bidragende faktor til den høje og stigende overdosisdødelighed med involvering af afhængighedsskabende lægemidler.

Der anbefales undervisning af læger samt øvrigt personale på misbrugscentrene omkring behandlingen med disse lægemidler, således at overdosisdødsfaldene i højere grad kan forebygges.

Les mer om disputasen og prøveforelesning her

 

 

Publisert 11. nov. 2016 11:40 - Sist endret 4. mars 2019 14:05